Stress kan ikke tales væk - Hvorfor et stresset menneske er et dyr med tøj på

Jeg har efterhånden haft en del klienter i samtaleforløb, som efter en sygemelding med stress og langvarige terapiforløb kommer til min praksis, fordi de stadig savner redskaber til at håndtere stress. Det er ikke lykkedes dem at knække koden og igangsætte de ændringer der skal til for at skabe trivsel og balance i deres arbejdsliv og privatliv. De er raskmeldte og tilbage på arbejdsmarkedet igen, men mærker stadig stresssymptomer i krop og sind. Noget er blevet overset undervejs…

Et stresset menneske er et dyr med tøj på

Sagen er den, at mennesker der oplever et vedvarende psykisk pres skruer ned for deres kognitive apparat og op for de mere impulsstyrede og instinktive mekanismer. Det sørger kroppen helt automatisk for. Mennesker der er fanget i en tilstand af stress er på mange måder spæret inde i en krop, der viser alle tegn på mistrivsel uden at være i stand til rationelt at forstå dens signaler. Vores stressrespons er gået i selvsving og aktiveres i en forvrænget udgave, der reagerer uforholdsmæssigt voldsomt på ydre fare for at beskytte kroppens nervesystem. Selv den mindste udfordring kan få os til at fare op og vække følelser af afmagt, frustration eller pludselig vrede.

Når vi er ude af kontrol og har mistet overblikket er det kroppen der styrer vores adfærd og derfor også den vi skal begynde med at berolige, når nervesystemet buldrer og den indre uro har bredt sig til hele vores fysiske og mentale system. Lige der reagerer vi impulsstyret og instinktivt. Lige der, er vi i princippet dyr med tøj på og dyr forstår sig desværre ikke på tale hos en velmenende terapeut.

Effektiv stresshåndtering arbejder derfor både gennem krop og psyke. Vi kan tale nok så meget om, hvad stressfyldte oplevelser gør ved os. Hvis vi ikke får konkrete redskaber til at få greb om vores tankemylder i en overophedet hjerne og skabe ro i et belastet nervesystem, bliver talen om stress det samme som at kradse i et sår der aldrig heler. Det kræver med andre ord konkrete redskaber at håndtere stress, som gennem træning skaber vedvarende balance i både krop og psyke.

Lær at sætte grænser i arbejdslivet

I mit arbejde med stresshåndtering, møder jeg mange mennesker som fortæller, at den største udfordring i deres arbejdsliv handler om, at de har svært ved at SIGE FRA.

Som en klient for nylig udtrykte det: ”Jeg ender altid med for mange opgaver, for meget ansvar og for mange spørgsmål, fordi jeg har så forbasket svært ved at sige fra!”

Men, hvordan lærer du at sige fra, når du har det med at få for meget på dit bord?

Min erfaring er, at vi skal begynde et helt andet sted, når vi gerne vil blive klogere på netop det spørgsmål.

En forudsætning for at SIGE FRA er nemlig at være i stand til at SIGE TIL!

Ofte har vi desværre et langt større fokus på hvad vi IKKE har behov for, fremfor hvad vi faktisk har behov for og det er et fokus som koster ressourcer.

Når du har brug for at SIGE FRA, er det fordi du er landet et sted, hvor en irritation eller en udfordring allerede har taget bo i dine bekymringer og din nattesøvn. Når du har brug for at sige fra, har du allerede overskredet dine grænser og er i den forstand begyndt at spise af et overskud, du højst sandsynligt ikke har. Hele vejen igennem har du desuden haft fokus på, at du ikke formår at give udtryk for det du ikke vil/kan/skal fremfor det modsatte – nemlig hvordan tingene kan løses. I den forstand er vi mange gange meget mere skarpe på hvad der ikke er godt for os og situationen fremfor hvad der rent faktisk ER godt for os og situationen. Alt det ender med ikke at være særlig opbyggende, hverken for dig eller dine kolleger i et samarbejde.

Når du er god til at SIGE Til, er det fordi du har lært at mærke efter i dig selv på en måde, så du kan komme udfordringer i forkøbet og forebygge, at du kommer ud i situationer, hvor du ikke kan bunde. Når du er god til at SIGE TIL vender du instinktivt, realistisk og ærligt blikket mod de ressourcer du har til rådighed. Mennesker omkring dig kender dine grænser og ved hvornår nok er nok. Min primære opgave som erhvervscoach er derfor at give mine klienter en redskabskasse, der lærer dem at sige TIL før de får behov for at sige FRA.

I det arbejde træner vi sammen et fokus på at få tilført noget positivt fremfor at vente til så meget negativ energi har ophobet sig, at vi trækker i nødbremsen.

AT SIGE TIL handler om:

• at blive i stand til at bede om hjælp, lige når behovet opstår

• at dine kolleger og din leder ikke er i tvivl om, hvor de har dig og kan stole på at du ikke tager munden for fuld

• at du bliver god til at lytte til din krops signaler, så du kan værne om din mentale trivsel og forebygge stress

• at du både lærer at bevæge dig fleksibelt og samarbejdsvenligt i organisationen, fordi du kommer udfordringer i forkøbet og handler med afsæt i overskud fremfor underskud.

Hvordan lærer jeg at sige til?

Som alt andet, er det noget vi skal træne, for at vi kan blive rigtig gode til det. Det handler helt grundlæggende om at lære, hvordan vi går med en impuls som navigerer efter vores trivselsbehov og ikke har rod i afmagt. Vi skal have omprogrammeret en velkendt mekanisme i den menneskelige urhjerne, som i sin tid beskyttede os ved først og fremmest at scanne efter negative farer, før noget andet - en mekanisme vi af uforklarlige årsager stadig er dybt styret af. Med andre ord, skal vi i gang med at stille spørgsmålet ” hvad har jeg brug for” fremfor ”hvad har jeg ikke brug for.

Så næste gang sætningen ”Jeg har ikke brug for at …!” presser sig på, så prøv i stedet at erstatte sætningen med ”hvad har jeg brug for?” og se hvad der sker… Så er du allerede i gang med første skridt i træningen.

Den væsentligste kilde til stress er dine bekymringer

Vidste du, at vores hormonelle balance og fysiske kredsløb påvirkes og belastes, hvis en negativ tanke rumsterer i vores system i mere end 3 minutter?

"Åh nej", tænker du måske; ”så tager jeg sikkert skade, for jeg bekymrer mig en del”… og så har jeg desværre med dette indlæg lagt endnu en bekymring til din bekymring. Sådan er den menneskelige natur, nemlig. Vi har en medfødt evne til at reflektere og analysere, hvilket er en gave men også kan blive vores værste fjende, når refleksionen roterer på en måde som skaber negative tanker og bekymringer. Det menneskelige sinds konstante vibration kan på denne måde føre til stress, hvis indholdet af vores tanker er blevet domineret af skyld, skam, vrede, angst, sorg eller tristhed.

Desværre er ”bad stronger than good” - hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt, får vi det skidt. Negativt tankemateriale har det simpelthen med at bide sig fast og lagres i vores hjerner i længere tid. Bekymringer om nutid og fremtid har det samtidigt med at vokse, fordi vi er fanget af en tanke som går i ring. Når vi er i en stresstilstand, bruger vi alle vores kræfter på at bekymre os i stedet for at handle. Vi tror at vores bekymringer hjælper os med at forberede os på en svær situation, men sagen er at bekymringer sjældent indeholder en løsning. Bekymringer kredser om fremtiden og fremtiden kan vi kun gisne om. I stedet bliver vores to do lister bare længere og længere og vores oplevelse af kontroltap større. Det er skruen uden ende.

Få redskaber til at stoppe bekymringshjulet
Derfor handler stresshåndtering først og fremmest om at få stoppet de negative tankespiraler, der er gået i selvsving. Det handler ikke om, at vores negative tanker ikke må være der, for de er jo en del af det at være menneske. Men når negative tankeprocesser har taget så meget magt og selvkontrol fra os, at vi mister overblikket og ikke kan se klart, har vi brug for metoder, der kan hjælpe os tilbage på sporet. Først derefter kan vi tage stilling til vores arbejdssituation, partner, familierelationer eller noget helt fjerde.

I mit arbejde med klienter, der har stress, anvender jeg metoder fra metakognitiv psykologi. Her bringer jeg fokus væk fra selve indholdet af dine tanker og fokuserer i stedet på dine tankeprocesser - måden du forholder dig til din egen tankevirksomhed. Hvilke negative overbevisninger er tilbagevendende og stopper dig i at handle i en situation, der er blevet svær? Hvad giver et ændret fokus dig mulighed for at se? Når vi er blevet bevidst om vores egne dominerende tankemønstre, har vi et helt andet afsæt til ikke at lade os rive med af en tanke. Vi kan lære at vælge, hvilke tanker vi ønsker at forfølge og skabe rammer for en mere konstruktiv måde at være i verden på. Lidt på samme måde som når et tog kommer ind på en perron; Vi er ikke herre over, hvor toget kører hen, men vi bestemmer selv, om vi vil tage med det.

Først når vi genvinder overblikket og kontrollen over vores situation, kan vi for alvor begynde at handle os ud af en livssituation, der er forskellige grunde er blevet stressfuld.

Har du lyst til at vide mere om, hvordan jeg bringer dig godt videre i et stresscoachingforløb, er du altid velkommen til at kontakte mig på 51559298 eller mhc@cavallius.website

Er dit arbejdsliv allerede ved at løbe løbsk efter sommerferien?

Når vi har ferie, tænker vi ofte over, hvad vi kan gøre for at undgå en stresset hverdag. Vi funderer over, hvordan vi kan undgå det berømte hamsterhjul, når ungerne igen er sendt i daginstitution eller skole og de voksne er tilbage på arbejdet. Desværre sker det bare ofte, at arbejdsdagen hurtigt overhaler os indenom og pludselig er vi mentalt samme sted, som vi var før sommerferien. Lige der, hvor det hele kun… med nød og næppe hænger sammen i en tråd, der er tynd som spindelvæv! Der hvor vi stæser afsted for at aflevere unger, møder ind på kontoret og allerede fra morgenstunden har mistet overblikket. Der hvor de lange møder begynder at snøre sig sammen i halsen og bliver til en tilstand af sitrende uro og indre rastløshed…

Jeg har selv været der og min strategi for at løse det var i mange år at lave en laaaang liste med input til, hvad jeg kunne gøre for at undgå at trampe så hårdt i hamsterhjulet. Men, hjalp det? Nej ikke en pind, for jeg opdagede, at jeg i min strategi hele tiden var to skridt bagud. En eller anden havde i farten fortalt mig, at jeg skulle lære at sige pyt og tage det hele mindre alvorligt, så det stod på min liste… men jeg anede vitterligt ikke, hvordan jeg skulle gribe det an… i min verden fandtes der på det tidspunkt ikke skyggen af et pyt og i virkeligheden blev sommerferiens liste blot endnu en to do liste på min to do liste…

Jeg fandt ud af, at forandringen skulle komme fra mig selv og at jeg var nødt til at få hjælp i form af redskaber til at håndtere en stressfuld hverdag og alle de bekymringer og svære tanker der fulgte med. Jeg følte mig mør som en karklud, men vidste inderst inde godt, at jeg havde ressourcerne til at skabe forandringen selv. Dog vidste jeg også, at det var afgørende at få professionel hjælp til at mobilisere mine ressourcer og sætte hjul på transformationen.

I dag er jeg ikke et sekund i tvivl om, at vi alle kan lære at tage føringen i vores eget liv og blive herre i eget hus, når det gælder evnen til at håndtere en presset hverdag og skabe rammerne for et langtidsholdbart arbejdsliv. Men vi lykkes sjældent med at tage rejsen alene, fordi motivationen til at skabe forandring ikke nødvendigvis skaber forandringer af sig selv. Nogen må plante de frø der skal til. Sagen er, at de fleste mennesker i dag i bakser med at få enderne til at mødes i et informationssamfund, som ikke umiddelbart harmonerer med den stenalderhjerne, vi alle sammen render rundt med. Derfor må vi indimellem række ud og få hjælp til at finde ro og stå stærkt og nærværende i os selv, selvom omgivelserne har fart på…

Kuren mod stress er ikke altid ro...

Måske denne overskrift kan virke lidt provokerende, for selvfølgelig har vi brug for ro, når vi er stressede. Udfordringen er dog, at ro er netop det et stresset sind har svært ved at give sig hen til! Når det virkelig rumsterer indeni og vi er fyldt op af svære følelser og tanker, kan stilhed virke som insisterende larm. Det skyldes, at kroppen har tændt for et fysiologisk alarmberedskab, der simpelthen ikke forstår betydningen af hvile, men i stedet er gearet til kamp eller flugt. Se blot hvor mange stressede mennesker, der lider af søvnproblemer. Det kan være rigtig svært at finde hvile, når man har stress!

Derfor er det ikke altid, at en sygemelding og Netflix derhjemme på sofaen, er den bedste løsning for en stressramt medarbejder.

En stresset medarbejder har brug for hjælp og støtte

I mine øjne, kan mange sygemeldinger erstattes med førstehjælp - i princippet på samme måde, som hvis vi faldt om på gaden. Stress er en tilstand, som er svær at komme ud af alene og derfor skal vi have hjælp til at tage det første skridt på vejen mod heling. Nogen skal støtte os i at bryde med nogle uhensigtsmæssige vaner og måder at tænke på og det kan hverken sofa eller Netflix hjælpe os med. Vi har brug for kompetent og aktiv førstehjælp til at genopdage kroppens hvileknapper, stoppe et bekymringshjul der er løbet løbsk og genfinde vejen til overblik. Først derefter er vi klar til at igen at tage ansvaret for vores eget liv og vurdere, hvad der skal til for at komme godt videre. Men, uden førstehjælp er det svært at nå dertil.

Her lægger jeg bestemt ikke op til, at virksomheder skal undlade at sygemelde deres medarbejdere over en bred kam. Der er ikke to stressforløb, der er ens og derfor er vi nødt til at se mere nuanceret på løsningerne for den enkelte. Min pointe er, at en sygemelding for nogen kan virke som brændsel på bålet og ende med at forværre stresssymptomerne. Når vi overlades alene med vores bekymringer, kan der nemlig ofte ske det, at tankerne begynder at vokse og det er ikke hensigtsmæssigt, når vores hjerner i forvejen er overbelastede af svært tankeindhold.

Teknikker til at stoppe stress

Dengang jeg selv var sygemeldt med stress var jeg udelukkende BRÆNDSEL og BÅL! - et virvar af forvrængede grublerier over min arbejdssituation og bekymringer om fremtiden, der ikke indeholdt en løsning. Efter et stykke tid traskede jeg ned til en psykolog som sagde til mig: ”Du skal ikke side derhjemme og kukkelure. Du skal købe dig en stor cafe latte og sætte dig ud i solen på en bænk.” Hun forstod ikke, at jeg simpelthen ikke evnede den kraftanstrengelse det var og i øvrigt ikke havde synderligt behov for at udstille min elendighed… og så med en cafe latte i solen! Men alligevel havde hun fat i noget. Jeg vidste godt, at jeg ikke fik det bedre af at sidde alene derhjemme. Sagen var bare, at jeg ikke kunne knække koden selv. Jeg havde brug for hjælp til at bryde mine mønstre. Jeg havde brug for én der ikke arrogant dikterede, hvad jeg skulle gøre og hvad jeg ikke skulle gøre, men virkelig forstod hvad der skete med mig. Én der kunne give mig de input jeg havde brug for, så jeg blev i stand til at ændre min situation. Det var anden gang jeg var sygemeldt på grund af stress! Jeg var ikke blevet klogere af at sidde derhjemme i sofaen. Tværtimod fortsatte jeg efter min første sygemelding ufortrødent mit vanvittige ridt og faldt præcis samme sted, som jeg var landet første gang.

Forskellen mellem ”RO” og ”HJÆLP TIL AT FINDE RO” er stor!

Så når vi under en sygemelding bliver overladt til et overophedet nervesystem, der ikke forstår at indtage ro som medicin, kan vi være fanget i et svært paradoks, hvor det pludselige møde med hjemmets stilhed kan ende med at skabe endnu mere uro. Det bliver vi ikke raske af! Samtidig bliver vi ikke klogere på, hvordan vi fremover kan handle os ud af de situationer der skaber stress, hvis vi ikke får teknikker til at stoppe vores endeløse grublerier og bekymringer.

Det kan være ganske voldsomt at blive revet væk fra kolleger og arbejdsopgaver fra den ene dag til den anden. For mange er arbejdet en stor del af deres identitet og derfor kan en sygemelding ofte være forbundet med oplevelsen af et dybt personligt nederlag. Hvis vi vil knække stresskurven, skal der derfor flere løsninger til, som er tilpasset den specifikke situation. Fagpersoner og ledere må i den sammenhæng forstå, at stress ikke nødvendigvis kræver ro, men HJÆLP til at finde ro og at der deri ligger en kæmpe forskel.