”Jeg bliver bedt om at bygge et slot, men jeg har kun 5 mursten…”

IMG_3706.jpg

Mange af de klienter, der kommer forbi min praksis kæmper med, at forventninger og krav til arbejdsindsats ikke stemmer overens med deres ressourcer. Det slider på deres indre batteri, fordi de gang på gang oplever, at de overskrider deres egne grænser og bliver sat til at trylle, uden at have formularerne med i tasken. De savner tid, økonomiske midler, strategi, ledelsesmæssig opbakning og somme tider også kompetencer. Som en mandlig projektleder forleden udtrykte det: ”Jeg bliver bedt om at bygge et slot, men jeg har kun 5 mursten”.

I de situationer kan vi hurtigt blive enige om, at mange virksomheder i dag kører i et for højt tempo og at flere og flere mennesker må kapitulere, på en slagmark af afmagt og stress. Men, løser denne konstatering vores udfordringer? NEJ. Så med mindre noget helt drastisk sker i vores samfund, som sætter tempoet betragteligt ned (og det sker nok ikke lige i morgen) er vi nødt til at finde svarene på vores udfordringer selv.

Så hvad gør vi, når arbejdspresset bliver for stort, ressourcerne er knappe og tempoet går for stærkt?

Et godt redskab er at undersøge forskellen mellem indre - og ydre forventninger. Hvem er det egentlig der fortæller os, at vi skal bygge et slot?  Er det chefen? Kollegerne? Er det os selv…? Måske ser det uoverskueligt ud, men vis forventninger er det egentlig vi forsøger at indfri?  Hvornår er det andres stemme der taler og hvornår er det vores egen?  Det kan sagtens være at chefen er urealistisk, men hvis vi ikke kender vores egne præferencer, bliver det svært at nå til en forståelse af, hvad der kan løse vores problem.

Ind imellem farver de indre forventninger den ydre verden uden at vi egentlig er klar over det og her kan vi ende med at blive vores egen værste chef - en chef der sætter baren højere end vi har kræfter til og det fører over tid til mistrivsel. Der kan være mange temaer på spil, som er forbundet til den enkeltes oplevelse af præstation, arbejdsproces, målsætning og resultat. Der kan handle om usikkerhed på egne kompetencer. Det kan handle om faglig stolthed og høje kvalitetskrav, som gør det svært at indgå kompromisser. Det kan være store ambitioner på egne vegne eller forskellige forventninger til samarbejdet i teamet, som forhindrer fremdrift. Temaerne kan handle om mange forskellige ting, men hvis vi ikke kender de behov der er forbundet til vores indre forventninger, kan vi heller ikke levere på en måde, som vi har det godt med . Ej heller give vores leder en forståelse af, hvad vi har brug for.

Når vi lærer vores indre forventninger at kende og kan give udtryk for, hvad de handler om, kan vi også klart markere egne grænser. Netop det bliver derfor redskabet til at sætte nogle fornuftige rammer for os selv på et arbejdsmarked, der ind imellem kræver det umulige af os.


Mand+kigger+ud+over+bjerge.jpg

Leder, giv dig selv og dine medarbejdere en mental pause – stresshåndtering handler også om at dyrke en ro i fællesskab!

Kort før jul fik jeg besøg af en afdeling fra Svensk Ikea, Älmult. Jeg holdt et kortere oplæg med fokus på de fysiske perspektiver af stresshåndtering og derefter guidede jeg medarbejderne igennem en meeeeeget (!) langsom yogapraksis med afsæt i Yin- og restorativ yoga. Afdelingslederen havde dette år fravalgt eksterne konsulenter til facilitering i grupper om performance, strategier, visioner og mål. Der havde været travlt op til jul og alle havde mere end noget andet brug for at hengive sig til mental og fysisk ro i fællesskab.


Nogle vil givetvis spørge, hvilken berettigelse denne leders valg måtte have for virksomhedens overordnede målsætning. En virksomhed er jo ikke sat i verden for, at dens medarbejdere skal dyrke yoga sammen!

Nej. Men med arbejdsmarkedets tempo i dag, får virksomheder også et medansvar for sine medarbejderes mentale og fysiske trivsel, som omfatter aktiv stillingtagen til, hvordan et menneske oplader sine batterier. Vi kan ikke blive ved med at drive rovdrift på menneskers ressourcer uden at fylde energi på i den anden ende og give den enkelte redskaber til at fastholde en grad af egenomsorg. Både offentlige og private virksomheder bærer også en del af ansvaret for at lære en medarbejder, hvordan han/hun passer godt på sig selv. Det må vi ikke glemme.

Få mere information om mit arbejde med stresshåndtering, work-life balance og karriereudvikling her: https://www.cavallius.website/

Du har også mulighed for at tilmelde dig mit Hatha-/yin yoga retreat i juni. Få mere information her: https://www.cavallius.website/retreats/

Du kan mindske stress og angst ved at lære, hvordan du slutter fred med din indre kritike

1280px-Bahnhof_Oberdöbling.jpg

Mange klienter kommer i min praksis, fordi de er overvældet af indre kritiske stemmer, der er kommet ud af kontrol. Tanker, der konstant fortæller dem, at de ikke er gode nok som de er. Deres indre overdommer har taget magten og begynder at nedbryde selvværdet og påvirke deres relationer. Det udvikler sig hurtigt til mentale og fysiske ubalancer, der over tid graver så dybe spor i den personlige grundstamme, at de ender i en tilstand af stress, angst eller i yderste konsekvens depression. De kan mærke, at de har det skidt, men reagerer på autopilot og aner ikke hvad de skal gøre for at ændre det.

I mit første job for 18 år siden som HR konsulent hos Coloplast, stod jeg selv i den situation. Jeg var meget i tvivl om, hvad der blev forventet af mig og ville gerne gøre det godt, så jeg gav den fuld skrue. Dengang havde jeg ikke stiftet familie endnu og inden jeg fik set mig om, kom arbejdet til at fylde hele mit liv. Jeg blev nærmest afhængig af at overpræstere og langsomt begyndte de så at komme... tankerne om ikke at kunne slå til, angsten for at lave fejl og den manglende tro på mig selv og mine kompetencer.

Menneskehjernen reagerer selvfølgelig på overbelastning 

Dengang, så jeg det som en personlig falliterklæring - det var mit første job! Kunne jeg ikke klare mosten? I dag ved jeg, at det der skete var en sund menneskehjernes naturlige reaktion på en vedvarende overbelastning. Hvis krop og psyke udsættes for store belastninger i længere tid begynder hjernen nemlig at scanne efter farer og er den først tunet ind på den kurs, er det skruen uden ende!

Vi har et alarmberedskab, der er til for at beskytte os og hurra for det! Lige der skal vi vide, at vi ikke nødvendigvis er tøsedrenge og i stedet tage os selv meget alvorligt. Vi skal vide, at vi ikke er alene og at der findes teknikker til at genfinde fodfæstet. Vi kan lære at stoppe vores tankemylder og få kontrol over vores situation på en måde, så vi igen kan tage føringen i vores eget liv, sætte grænser og tage de beslutninger, der er nødvendige for at sikre vores trivsel både arbejdsmæssigt og privat.

Hvordan slutter vi fred med vores indre kritiker?

Men hvad kan vi så gøre for at få bugt med vores indre kritiker, der har det med at stikke sit grimme hoved frem, når vi presser os selv for hårdt?

Lad mig give et eksempel:

Forestil dig et tog der kommer rullende ind på en perron.

Bestemmer du selv hvor toget kører hen?

Nej. Men du bestemmer selv, om du vil tage med toget og på hvilken station du vil stå af!

Sådan kan du også lære at forholde dig til din egen tankevirksomhed. Vi bestemmer ikke selv, hvilke tanker der kommer, men vi kan øve os i at tage stilling til, hvilke tanker vi vælger at gå med og hvilke tanker vi lader fare eller parkerer. Det kræver vedholdende træning og øvelse. Ligesom muskler i kroppen ikke vokser af sig selv, skal en hjerne der er fuld af negative tanker også trænes i at etablere et mere konstruktivt tankemønster. Det kan næsten alle mennesker lære. Så måske vi skulle blive bedre til at erkende, at mental træning er ligeså vigtig, som vi for længst har accepteret at fysisk træning er.