Den væsentligste kilde til stress er dine bekymringer

Vidste du, at vores hormonelle balance og fysiske kredsløb påvirkes og belastes, hvis en negativ tanke rumsterer i vores system i mere end 3 minutter?

"Åh nej", tænker du måske; ”så tager jeg sikkert skade, for jeg bekymrer mig en del”… og så har jeg desværre med dette indlæg lagt endnu en bekymring til din bekymring. Sådan er den menneskelige natur, nemlig. Vi har en medfødt evne til at reflektere og analysere, hvilket er en gave men også kan blive vores værste fjende, når refleksionen roterer på en måde som skaber negative tanker og bekymringer. Det menneskelige sinds konstante vibration kan på denne måde føre til stress, hvis indholdet af vores tanker er blevet domineret af skyld, skam, vrede, angst, sorg eller tristhed.

Desværre er ”bad stronger than good” - hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt, får vi det skidt. Negativt tankemateriale har det simpelthen med at bide sig fast og lagres i vores hjerner i længere tid. Bekymringer om nutid og fremtid har det samtidigt med at vokse, fordi vi er fanget af en tanke som går i ring. Når vi er i en stresstilstand, bruger vi alle vores kræfter på at bekymre os i stedet for at handle. Vi tror at vores bekymringer hjælper os med at forberede os på en svær situation, men sagen er at bekymringer sjældent indeholder en løsning. Bekymringer kredser om fremtiden og fremtiden kan vi kun gisne om. I stedet bliver vores to do lister bare længere og længere og vores oplevelse af kontroltap større. Det er skruen uden ende.

Få redskaber til at stoppe bekymringshjulet
Derfor handler stresshåndtering først og fremmest om at få stoppet de negative tankespiraler, der er gået i selvsving. Det handler ikke om, at vores negative tanker ikke må være der, for de er jo en del af det at være menneske. Men når negative tankeprocesser har taget så meget magt og selvkontrol fra os, at vi mister overblikket og ikke kan se klart, har vi brug for metoder, der kan hjælpe os tilbage på sporet. Først derefter kan vi tage stilling til vores arbejdssituation, partner, familierelationer eller noget helt fjerde.

I mit arbejde med klienter, der har stress, anvender jeg metoder fra metakognitiv psykologi. Her bringer jeg fokus væk fra selve indholdet af dine tanker og fokuserer i stedet på dine tankeprocesser - måden du forholder dig til din egen tankevirksomhed. Hvilke negative overbevisninger er tilbagevendende og stopper dig i at handle i en situation, der er blevet svær? Hvad giver et ændret fokus dig mulighed for at se? Når vi er blevet bevidst om vores egne dominerende tankemønstre, har vi et helt andet afsæt til ikke at lade os rive med af en tanke. Vi kan lære at vælge, hvilke tanker vi ønsker at forfølge og skabe rammer for en mere konstruktiv måde at være i verden på. Lidt på samme måde som når et tog kommer ind på en perron; Vi er ikke herre over, hvor toget kører hen, men vi bestemmer selv, om vi vil tage med det.

Først når vi genvinder overblikket og kontrollen over vores situation, kan vi for alvor begynde at handle os ud af en livssituation, der er forskellige grunde er blevet stressfuld.

Har du lyst til at vide mere om, hvordan jeg bringer dig godt videre i et stresscoachingforløb, er du altid velkommen til at kontakte mig på 51559298 eller mhc@cavallius.website

 

Når selv unge bliver syge af stress, må der trækkes i nødbremsen!

For nylig kom jeg til at overhøre en samtale mellem to gymnasieelever ved et busstoppested. Den ene var bagud med sine opgaver og havde fået en skriftlig advarsel. Hun virkede modløs og hendes ven spurgte omsorgsfuldt til, hvordan hun egentlig havde det. Det fik hende til at fortælle om noget, hun tydeligvis havde gået alene med længe:

”… Jeg har det som om, at jeg er ved at drukne og der er ikke nogen til at redde mig. Jeg har trykken for brystet og nogle gange kan jeg næsten ikke få luft...”.

Heldigvis havde hun sin ven til at lytte og være der for hende den dag, der endelig kom "hul på bylden". Måske var han lige præcis den redningsmand, hun troede ikke fandtes...

Pressede unge

Alt for mange unge i gymnasieskolen går rundt med symptomer på alvorlig stress uden at komme i behandling. Ofte går de ligesom pigen ved busstoppestedet meget længe alene med deres tanker og symptomer, blandt andet fordi stress kommer snigende, men også fordi stress mange steder stadig er et tabu - et tegn på ikke at kunne ”klare mosten”. I et karakterræs der aldrig har været større, er det nødvendigt at komme hurtigt igennem og få de højeste karakterer for overhovedet at gøre sig forhåbninger om at komme ind på drømmestudiet efter 3. g. Også på universitetsområdet har vi de seneste år set et øget pres på de studerende med Fremdriftsreformens skærpede krav. Effekterne er blandt andet alenlange ventelister hos Studenterrådgivningen, som tilbyder psykologhjælp til studerende, hvor henvendelsesårsager som stress, angst og depression er på himmelflugt. I mit tidligere arbejde som Studie- og karrierevejleder på Københavns Universitet, har jeg ofte stået med studerende med alle tænkelige tegn på stress uden at have et reelt professionelt tilbud at kunne henvise til.

Undersøgelse - gymnasieelever er stressede

I en ny forskningsrapport ”Stress i gymnasiet” fra Århus Universitet fremgår det, at halvdelen af 2. g-eleverne fra to gymnasier er ligeså hårdt ramt af stress, som de 20 procent mest stressede i den voksne befolkning. Det går ud over elevernes sociale liv og kan føre til frafald, mistrivsel og psykisk sygdom. Lige der står de unge et sted, hvor de skal til at tage store beslutninger om, hvad de gerne vil fordybe sig i senere. Lige der skal de til at bygge det første spinkle fundament, for deres videre færd i livet. Det er i forvejen et meget sårbart sted at stå!

Hvis vi virkelig kommer dertil, hvor det bliver nødvendigt at sætte ind med tilbud om stressforebyggelse for unge allerede i gymnasiet tænker jeg at det er tid til at trække i nødbremsen...