I den forebyggende indsats mod stress skal vi lære at lytte til kroppen

Du er lige stået op og er allerede i en hektisk strøm af gøremål: Madpakker, en vigtig præsentation på arbejdet og gud ja; ForældreIntra… var der ikke noget med en fødselsdag… Alle lyde er højere end de plejer at være i dag, og du hører dig selv bede ungerne om at skrue ned for Ramasjang med en skinger stemme. ”Hvorfor har I overhovedet tændt for fjernsynet? Vi har travlt!” Du dækker bord til morgenmad, men har mistet overblikket over, hvad du var i gang med. ”Hvor er nu den karklud, du skulle bruge til at tørre køkkenbordet af med? Det er som om hukommelsen nyder at drille dig i dag. Sådan har det faktisk været i lang tid, når du tænker efter. Du er blevet mere og mere afhængig af lange huskelister, som mekanisk minder dig om næste punkt på en uendelig dagsorden. Du har en sitrende fornemmelse af rastløshed og så er der den forbandede skulder, der bare bliver ved med at gøre ondt... ”Hvad sker der egentlig med mig?”, tænker du og åbner køleskabet. Bingo, på øverste hylde havde du lagt den... karkluden!

Dette er blot et af mange eksempler på, hvordan stress viser sit grimme ansigt. Hukommelsen begynder at svigte os og kroppen reagerer med at sende signaler…” lyt nu til mig, det er alvorligt!”, siger den, ”du er overbelastet og skal hvile!”… men vi lytter ikke, for vi har glemt hvordan man gør. Vi kan faktisk dårligt nok mærke os selv fra hovedet og ned.

En kombination af coachingsamtaler og yoga

Netop fordi stress både viser sig mentalt og fysisk, må et kropsligt fokus altid have en central plads i arbejdet med at forebygge og behandle overbelastninger og stress. I mit arbejde med work-life balance lægger jeg vægt på, at mine klienter ved hjælp af coachingsamtaler, får nogle brugbare redskaber til at mestre en svær balance mellem privatliv og arbejde, men jeg vægter i lige så høj grad den fysiske side af overbelastningen. Hvis ikke kroppen får redskaber til at berolige nervesystemet og lærer de første fysiske tegn på overbelastning at kende, ved den ikke hvad den skal lytte efter, hvis presset igen bliver for stort. I mit arbejde kombinerer jeg derfor ofte coaching samtaler med restorativ yogaterapi, som giver kroppen redskaber til at forebygge stress.

Hvordan bruger jeg yoga

Gennem fysiske stillinger, meditation, visualiseringer og åndedrætsøvelser arbejder jeg med kroppens blokeringer, så du får redskaber til at bringe sig selv til hvile. Det er redskaber, der lærer dig at lytte til kroppen og tune ind på, hvad du skal lytte efter, så du igen kan blive venner med din fysik og dit mentale beredskab. Yogatræningen giver dig dermed en førstehjælpskasse til stresshåndtering, som du kan bruge til at stoppe op i tide og mærke efter, hvad en varig overbelastning gør ved dig. Herved lærer du at aktivere den del af dit nervesystem som arbejder, når du er afspændt og i ro - det parasympatiske nervesystem-, som opløser de stresshormoner vi har i kroppen og genskaber et sundt mentalt og fysisk balancepunkt. Træningen lærer dig at trække vejret, udføre beroligende stræk og at få etableret en meditativ praksis, som kan hjælpe dig med at håndtere travlhed i hverdagen.

Hvilke metoder bruger jeg i yogabehandling og -træning?

I yogatræning og behandling anvender jeg teknikker fra restorative yogaformer og Yin yoga. Jeg guider dig igennem en række siddende og liggende stillinger med brug af redskaber som for eksempel blokke, bolsters, tæpper og hynder. Jeg har særligt fokus på at smidiggøre bindevævet (fascia), blandt andet fordi stresshormoner ynder at putte sig netop der. Vi arbejder med en række hvilestillinger og passive stræk, hvor din krop overgiver sig til tyngdekraften. Under en session kommer du i en meditativ tilstand, hvor kroppens energibaner arbejder aktivt, mens du samtidig er fuldstændig afspændt i en rolig og indadvendt praksis. I den proces, lærer du at skelne mellem de signaler, der kommer fra din krop, og de signaler du rationelt former i dit sind. Denne skelnen giver et effektivt redskab, som du fremover kan bruge til at spotte de første tegn på ovebelastning, så du kan handle i tide inden et pres udvikler sig til stress.

Marie-Yoga139.jpg

Husk at gøre det, der gør dig glad

I ferien har vi ofte tid til at opholde os lidt længere tid ved emner, der kredser om vores liv og hvordan vi har indrettet vores hverdag.

Lever vi det liv vi drømte om?

Det spørgsmål vil de fleste af os nok svare nej til, for drømme ændrer sig hele tiden og livet vil altid forme sig i retninger vi ikke havde regnet med. Sådan er det og sådan skal det være! Alligevel kan ferien give anledning til at tjekke efter, om vi helt grundlæggende gør nogle af de ting, som fylder os med glæde og skaber energi. Meget ofte kan vi i hverdagens trummerum komme så langt væk fra det der egentlig er kilden til lys, liv leg og glæde, at vi helt har glemt, hvordan vi finder det igen. Over tid er det ofte det der gør, at vi mister forbindelsen til os selv.

Billedet nedenfor er taget på en ferie, hvor jeg i en periode havde glemt mit indre legebarn. Da jeg pludselig sad på den hest og galoperede afsted på stranden, med adrenalin i kroppen og vind i håret, var jeg tilbage på sporet og kunne mærke glæden boble i mit sind. Jeg kunne mærke mig selv og mine grundværdier - hvad der var vigtigt i mit liv.

Så om du er til skak, håndbold, badutspring eller 1700 tals litteratur… Husk at gøre de ting, der gør dig glad!❤️

public.jpeg

“Jeg bliver bedt om at bygge et slot, men jeg har kun 5 mursten”

Mange af de klienter, der kommer forbi min praksis kæmper med, at forventninger og krav til arbejdsindsats ikke stemmer overens med deres ressourcer. Det slider på deres indre batteri, fordi de gang på gang oplever, at de overskrider deres egne grænser og bliver sat til at trylle, uden at have formularerne med i tasken. De savner tid, økonomiske midler, strategi, ledelsesmæssig opbakning og somme tider også kompetencer. Som en mandlig projektleder forleden udtrykte det: ”Jeg bliver bedt om at bygge et slot, men jeg har kun 5 mursten”.

I de situationer kan vi hurtigt blive enige om, at mange virksomheder i dag kører i et for højt tempo og at flere og flere mennesker må kapitulere, på en slagmark af afmagt og stress. Men, løser denne konstatering vores udfordringer? NEJ. Så med mindre noget helt drastisk sker i vores samfund, som sætter tempoet betragteligt ned (og det sker nok ikke lige i morgen) er vi nødt til at finde svarene på vores udfordringer selv.

Så hvad gør vi, når arbejdspresset bliver for stort, ressourcerne er knappe og tempoet går for stærkt?

Et godt redskab er at undersøge forskellen mellem indre - og ydre forventninger. Hvem er det egentlig der fortæller os, at vi skal bygge et slot?  Er det chefen? Kollegerne? Er det os selv…? Måske ser det uoverskueligt ud, men vis forventninger er det egentlig vi forsøger at indfri?  Hvornår er det andres stemme der taler og hvornår er det vores egen?  Det kan sagtens være at chefen er urealistisk, men hvis vi ikke kender vores egne præferencer, bliver det svært at nå til en forståelse af, hvad der kan løse vores problem.

Ind imellem farver de indre forventninger den ydre verden uden at vi egentlig er klar over det og her kan vi ende med at blive vores egen værste chef - en chef der sætter baren højere end vi har kræfter til og det fører over tid til mistrivsel. Der kan være mange temaer på spil, som er forbundet til den enkeltes oplevelse af præstation, arbejdsproces, målsætning og resultat. Der kan handle om usikkerhed på egne kompetencer. Det kan handle om faglig stolthed og høje kvalitetskrav, som gør det svært at indgå kompromisser. Det kan være store ambitioner på egne vegne eller forskellige forventninger til samarbejdet i teamet, som forhindrer fremdrift. Temaerne kan handle om mange forskellige ting, men hvis vi ikke kender de behov der er forbundet til vores indre forventninger, kan vi heller ikke levere på en måde, som vi har det godt med . Ej heller give vores leder en forståelse af, hvad vi har brug for.

Når vi lærer vores indre forventninger at kende og kan give udtryk for, hvad de handler om, kan vi også klart markere egne grænser. Netop det bliver derfor redskabet til at sætte nogle fornuftige rammer for os selv på et arbejdsmarked, der ind imellem kræver det umulige af os.

public.jpeg

Leder, giv dig selv og dine medarbejdere en mental pause - stresshåndtering handler også om at dyrke en ro i fællesskab

Kort før jul fik jeg besøg af en afdeling fra Svensk Ikea, Älmult. Jeg holdt et kortere oplæg med fokus på de fysiske perspektiver af stresshåndtering og derefter guidede jeg medarbejderne igennem en meeeeeget (!) langsom yogapraksis med afsæt i Yin- og restorativ yoga. Afdelingslederen havde dette år fravalgt eksterne konsulenter til facilitering i grupper om performance, strategier, visioner og mål. Der havde været travlt op til jul og alle havde mere end noget andet brug for at hengive sig til mental og fysisk ro i fællesskab.


Nogle vil givetvis spørge, hvilken berettigelse denne leders valg måtte have for virksomhedens overordnede målsætning. En virksomhed er jo ikke sat i verden for, at dens medarbejdere skal dyrke yoga sammen!

Nej. Men med arbejdsmarkedets tempo i dag, får virksomheder også et medansvar for sine medarbejderes mentale og fysiske trivsel, som omfatter aktiv stillingtagen til, hvordan et menneske oplader sine batterier. Vi kan ikke blive ved med at drive rovdrift på menneskers ressourcer uden at fylde energi på i den anden ende og give den enkelte redskaber til at fastholde en grad af egenomsorg. Både offentlige og private virksomheder bærer også en del af ansvaret for at lære en medarbejder, hvordan han/hun passer godt på sig selv. Det må vi ikke glemme.

Få mere information om mit arbejde med stresshåndtering, work-life balance og karriereudvikling her: https://www.cavallius.website/

Du har også mulighed for at tilmelde dig mit Hatha-/yin yoga retreat i juni. Få mere information her: https://www.cavallius.website/retreats/

public.jpeg

Den væsentligste kilde til stress er dine bekymringer

Vidste du, at vores hormonelle balance og fysiske kredsløb påvirkes og belastes, hvis en negativ tanke rumsterer i vores system i mere end 3 minutter?

"Åh nej", tænker du måske; ”så tager jeg sikkert skade, for jeg bekymrer mig en del”… og så har jeg desværre med dette indlæg lagt endnu en bekymring til din bekymring. Sådan er den menneskelige natur, nemlig. Vi har en medfødt evne til at reflektere og analysere, hvilket er en gave men også kan blive vores værste fjende, når refleksionen roterer på en måde som skaber negative tanker og bekymringer. Det menneskelige sinds konstante vibration kan på denne måde føre til stress, hvis indholdet af vores tanker er blevet domineret af skyld, skam, vrede, angst, sorg eller tristhed.

Desværre er ”bad stronger than good” - hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt, får vi det skidt. Negativt tankemateriale har det simpelthen med at bide sig fast og lagres i vores hjerner i længere tid. Bekymringer om nutid og fremtid har det samtidigt med at vokse, fordi vi er fanget af en tanke som går i ring. Når vi er i en stresstilstand, bruger vi alle vores kræfter på at bekymre os i stedet for at handle. Vi tror at vores bekymringer hjælper os med at forberede os på en svær situation, men sagen er at bekymringer sjældent indeholder en løsning. Bekymringer kredser om fremtiden og fremtiden kan vi kun gisne om. I stedet bliver vores to do lister bare længere og længere og vores oplevelse af kontroltap større. Det er skruen uden ende.

Få redskaber til at stoppe bekymringshjulet
Derfor handler stresshåndtering først og fremmest om at få stoppet de negative tankespiraler, der er gået i selvsving. Det handler ikke om, at vores negative tanker ikke må være der, for de er jo en del af det at være menneske. Men når negative tankeprocesser har taget så meget magt og selvkontrol fra os, at vi mister overblikket og ikke kan se klart, har vi brug for metoder, der kan hjælpe os tilbage på sporet. Først derefter kan vi tage stilling til vores arbejdssituation, partner, familierelationer eller noget helt fjerde.

I mit arbejde med klienter, der har stress, anvender jeg metoder fra metakognitiv psykologi. Her bringer jeg fokus væk fra selve indholdet af dine tanker og fokuserer i stedet på dine tankeprocesser - måden du forholder dig til din egen tankevirksomhed. Hvilke negative overbevisninger er tilbagevendende og stopper dig i at handle i en situation, der er blevet svær? Hvad giver et ændret fokus dig mulighed for at se? Når vi er blevet bevidst om vores egne dominerende tankemønstre, har vi et helt andet afsæt til ikke at lade os rive med af en tanke. Vi kan lære at vælge, hvilke tanker vi ønsker at forfølge og skabe rammer for en mere konstruktiv måde at være i verden på. Lidt på samme måde som når et tog kommer ind på en perron; Vi er ikke herre over, hvor toget kører hen, men vi bestemmer selv, om vi vil tage med det.

Først når vi genvinder overblikket og kontrollen over vores situation, kan vi for alvor begynde at handle os ud af en livssituation, der er forskellige grunde er blevet stressfuld.

Har du lyst til at vide mere om, hvordan jeg bringer dig godt videre i et stresscoachingforløb, er du altid velkommen til at kontakte mig på 51559298 eller mhc@cavallius.website

 

Forandringer accepteres først og fremmest med kroppen

Skrevet af Marie Hyltén-Cavallius; specialist i arbejdsliv, karriereudvikling og stress og Lene Wervick; ekstern lektor samt ledelses- og forandringsledelseskonsulent

Kender du det? Din leder formidler forandringstiltag nummer 100, og du mærker med det samme rødt udslæt begynde at brede sig over hele kroppen. Din hals snører sig sammen og spyttet forsvinder i din mund. Du sukker dybt for ikke at løbe skrigende bort og mærker, hvordan det øgede iltoptag tager spidsen af ubehaget. Du kigger søgende rundt i lokalet efter en kollega, der ikke har det som dig, men resten af afdelingen står blot ligesom du og ånder tungt...

Vi ønsker med denne artikel at zoome ind på den ”tavse stemme” i kommunikation: Kroppen. Kendt, men oftest glemt, når det kommer til ledelse af forandringer i organisationer.

Når vi oplever modstand mod forandringer, starter reaktionen med en instinktiv impuls i den mest primitive del af vores hjerne - reptilhjernen. Denne sender besked til kroppen om at gøre sig klar til enten kamp eller flugt. Det er en impulsiv respons, som har sikret vores overlevelse siden homo sapiens stod på savannen og skulle overvinde eller løbe fra en ydre fare. Når det sker, lukker vi som mennesker ned for vores rationalitet.

Når ledere ønsker at implementere forandringsinitiativer i organisationer, bør de derfor også have fokus på kroppen.

Det talte sprog kan ikke bære forandringen alene

Forandringer er i dag en uundgåelig del af vores arbejdsliv. Derfor trænes ledere i at formidle forandringer i ord, så medarbejderne føler sig trygge, bliver set, hørt og anerkendt, alt imens forandringens vinde blæser.

I dag ved vi, at en leders måde at formidle og kommunikere forandringsprocesser på er altafgørende for, hvordan ændringerne modtages. Ledelsen skal lytte til de ansatte og kommunikere nogle klart opsatte rammer for ikke at vække medarbejderens forandringsmodstand.

Alligevel viser undersøgelser, at 2/3 del af alle forandringstiltag mislykkes. Kan det skyldes, at ledere i dag ikke har tilstrækkeligt øje for, at medarbejderens modstandsreaktioner i første omgang er baseret på en irrationel impuls, som ikke forstår det talte sprog?

Forandringslederen må erkende kroppens "tavse stemme"

Selvom samfundet med den digitale tidsalder har ændret sig enormt, har dele af menneskets hjerne nemlig ikke ændret sig synderligt, siden vi i tidernes morgen skulle kæmpe eller flygte for at sikre vores sikkerhed og overlevelse. Succesfulde forandringsinitiativer involverer derfor også basal viden om den menneskelige fysiologis irrationelle kamp-flugt reaktioner, som kan udgøre et ganske massivt panser, når forandringer sættes i søen.

Som psykologen Kurt Lewins forandringsmodel rigtigt nok er blevet kritiseret for, er det en utopi at tro, at vi nogensinde når til en såkaldt stabilitetsfase på den moderne arbejdsplads. Forandringer er den konstante variable, som lederen må kommunikere i et sprog der ikke vækker modstand. Men, kroppens stemme er tavs og kan ikke udelukkende beroliges med ord.

Hvad kræver det af en leder?

Den er ikke let denne her. For hvordan hulen får vi gjort det tavse synligt og operationelt? Hvordan skal den moderne leder høre medarbejderens ”tavse stemme”, og dermed tage kroppens modstandsreaktioner alvorligt? Vi tænker hverken uddannelse til healer eller kropsterapeut er nødvendigt - eller at vi død og pine skal sidde i rundkreds og flette tæer.

I første omgang blot at lederen accepterer, at medarbejderens loyalitet, tillid og mod ikke udelukkende kan nås gennem ord. Hvis en samlet ledelse er åben og modig nok til at tænke udover de sproglige spor i organisationen, bliver det muligt at håndtere medarbejderes impulsive forandringsmodstand inden den manifesterer sig som kamp eller flugt.

Dernæst er der grobund for at skabe en kultur i organisationen, hvor kroppens trivsel kommer til orde. Det kræver fysiske og ledelsesmæssige rammer, der imødekommer medarbejderens behov for ro, pauser og restitution. Sagt med andre ord TID til, at forandringen bundfældes.

I det lange løb mister lederen både autoritet og nærvær, hvis den fysiske dimension af spørgsmålet om forandringsledelse overhøres.

Nogen gang er den hurtige vej til forandring, den l a n g s o m m e.

P.S. Det kunne samtidigt være befriende, hvis hele debatten om fx robotterne også kunne handle om potentialet for frigørelse af tid til ro, pauser og restitution, så vi kan overlevere et samfund til vores nye og kommende generationer, der er til at være i. Hvorfor skal mere tid partout omkonverteres til flere opgaver?

Marie og Lene beskæftiger sig til daglig med bl.a. stress og forandringsledelse og er begge nysgerrige på, hvordan vi får sat kroppen i spil, i diskussionen om ledelse, organisationsudvikling og arbejdsliv.

public.jpeg

Redskaber til et bedre selvværd

De fleste af os kender det i mere eller mindre grad; Den begyndende tvivl på vores eget værd og de negative tanker, der følger i kølvandet på tvivlen - der er lavvande i vores selvværd!

Et lavt selvværd kan være mere eller mindre dybt forankret i os og komme fra mange forskellige kilder. Opvækst, relationer, livsbetingelser og vores nuværende livssituation har alt sammen en indvirkning, på vores oplevelse af os selv og den værdi vi tillægger vores personlighed. Mange klienter kommer til mig, fordi et negativt tankemønster har taget overhånd, og særligt i deres arbejdsliv spænder ben for gode samarbejdsrelationer til medarbejdere/kolleger og leder. De ønsker forståeligt nok redskaber til at få skabt en positiv selvforståelse, lære at sige fra og gøre sig fri af egne og andres forventninger.

Kunsten at elske sig selv på godt og ondt kan være en lang vej, men der er heldigvis konkrete redskaber, vi som mennesker kan række ud efter. Redskaber, der skaber grobund for, at vi kan sætte os på førersædet i vores eget liv og skabe konstruktive rammer for vores trivsel. Vi kan selvfølgelig ikke ændre en problematisk barndom eller omvende en svær livssituation over night, men vi kan øve os i at forholde os kritisk til vores egen selvopfattelse og de følelser vi jævnligt lader os opsluge af.

Redskab 1: Affirmationer - tal kærligt til dig selv

Et dårligt selvværd er ofte præget af negativ selvsnak: ”Det er nok min skyld”, ”Hvorfor sagde jeg også det” eller ”En dag opdager de, at jeg slet ikke er så dygtig, som de tror”. Den negative selvsnak præger måden, du tænker om dig selv (og andre) på og det er en nedadgående spiral, du skal vikles ud af. Hjernen skal i gang med at arbejde sig ind i et spor, hvor du taler nænsomt og kærligt til dig selv. Et redskab er her ”affirmationer”, hvor du indarbejder nogle ritualer på daglig basis - eksempelvis morgen og aften - du kan eksempelvis stå foran spejlet, kigge dig selv i øjnene og sige en kærlig sætning til dig selv. I starten kan det virke grænseoverskridende og måske endda komplet latterligt. Det du siger, er jo lige præcis det, du har så svært ved at tro på! Men, hvis du fortsætter, begynder hjernen at ændre sit fokus og gøre dig opmærksom på de gange, hvor du taler skidt til dig selv. Den gør dig bevidst opmærksom på din dømmende, skyldsbetonede selvsnak, fordi du har introduceret et modspil - en kærlig modsætning. Alene det, at du skaber en bevidsthed om den negative selvtale, som ellers bare har kørt på automatpilot, kan bringe dig i en situation, hvor du begynder at tænke anderledes.

Redskab 2: Vores sind er som et pendul - få ro på udsvingene

Indenfor de yogafilosofiske traditioner, bevæger menneskets sind sig i et pendul af følelser med store udsving, som vi konstant lader os opsluge af. Vi identificerer os med den følelse, der rammer os og bliver indfanget i et mønster, hvor vi ER en følelse fremfor at HAVE en følelse.  Det bærer vores handlinger og tanker om os selv præg af, fordi vi ikke er i stand til at se en situation fra fugleperspektiv, men bliver indsluset i et rum, hvor vores rationalitet og fornuft sættes af. Hvis vi hele tiden følger pendulets udsving, er det på lang sigt et meget udmattende rum at være i! Vi kan dog øve os i at få ro på pendulet, lade følelser komme og gå, uden at vi bliver opslugt af dem. Det kan godt være, at du står i en situation, hvor du mærker vrede, men du har et valg. Du kan vælge om du vil følge pendulets udsving og lade dig fylde af vreden, eller om du vil lade den passere og se den lidt på afstand. Det kan være, den slet ikke har noget med dig at gøre… Dette er ikke en opfordring til at føle mindre, men snarere til at forholde sig kritisk til de følelser, der konstant kommer forbi og blive opmærksom på, at vi rent faktisk har et valg i forhold til, om vi vil lade os opsluge af en følelse eller ej. Det kræver dog megen øvelse, så hav tålmodighed!

Redskab 3: Skyld versus lyst? – Hvad har jeg egentlig lyst til?

Et lavt selvværd taler ofte et skyldsbetonet sprog, som gør at vi bebrejder os selv for ikke at være tilstrækkelige: ”Jeg burde gøre sådan og sådan…” I den sammenhæng, kan det være en god ide at rydde op i den store forventningsmaskine og gå lidt på opdagelse i hvad forventningerne egentlig handler om. Hvornår er en handling styret af andres eller egne indgroede forventninger (jeg bør/burde) og hvornår er en handling præget af, det du oprigtigt har lyst til eller finder rigtig at gøre (reel motivation)? Du kan evt. skrive ned i to koloner. Igen handler det om at få skabt en situation, hvor du bliver herre i eget hus og kan skelne egne grænser fra andres.

Redskab 4: Visualiseringer

Et aspekt af et lavt selvværd kan handle om at være meget modtagelig for andres kritik og samtidig have svært ved at finde sit eget ståsted. Her kan legen med at visualisere bestemte tanker være til stor hjælp. Du kan forestille dig at være inde i en gennemsigtig glasklokke, med begge ben solidt plantet på jorden. Glasset fungerer som et beskyttende lag mellem dig og din omverden. I den situation du befinder dig i, kan du både høre og fornemme kollegerne på det ugentlige mandagsmøde, eller lederen til MUS samtalen, men du har et redskab til at distancere dig fra ”markedspladsen”. Du kan visualisere et billede, som mindsker en påvirkning og giver dig et stabilt fodfæste, så du ikke lader andres følelser og reaktioner blive dine egne. Du vælger selv et billede som fungerer for dig.

De tanker vi er fyldt af former vores afsæt til fremtiden

Et lavt selvværd bringer et væld af tanker med sig, og det er det tankemylder vi skal starte med at ændre, før vi bliver slave af vores egne negative tankestrømme. Så længe vi bliver i et negativt tankemønster, tegnes vores fremtid også derefter, for vi har ganske enkelt ikke rettet vores opmærksomhed mod en konstruktiv tilgang til problemløsning. Derfor skal vores hjerner fodres med redskaber, der tvinger os til at tænke alternativt og bryde mønsteret - også selvom vi i begyndelsen synes, det virker påtaget og akavet at arbejde med affirmationer eller nedskrevne lapper med tanker eller visualiseringer. At bryde et mønster kræver dog vedvarende træning og sådan er det også, hvis vi ønsker at opøve et bedre selvværd, men enhver kan med tiden lykkes med det!

God arbejdslyst.

public.jpeg

Slut fred med din indre kritiker

Mange klienter kommer i min praksis, fordi de er overvældet af indre kritiske stemmer, der er kommet ud af kontrol. Tanker, der konstant fortæller dem, at de ikke er gode nok som de er. Deres indre overdommer har taget magten og begynder at nedbryde selvværdet og påvirke deres relationer. Det udvikler sig hurtigt til mentale og fysiske ubalancer, der over tid graver så dybe spor i den personlige grundstamme, at de ender i en tilstand af stress, angst eller i yderste konsekvens depression. De kan mærke, at de har det skidt, men reagerer på autopilot og aner ikke hvad de skal gøre for at ændre det.

I mit første job for 18 år siden som HR konsulent hos Coloplast, stod jeg selv i den situation. Jeg var meget i tvivl om, hvad der blev forventet af mig og ville gerne gøre det godt, så jeg gav den fuld skrue. Dengang havde jeg ikke stiftet familie endnu og inden jeg fik set mig om, kom arbejdet til at fylde hele mit liv. Jeg blev nærmest afhængig af at overpræstere og langsomt begyndte de så at komme... tankerne om ikke at kunne slå til, angsten for at lave fejl og den manglende tro på mig selv og mine kompetencer.

Menneskehjernen reagerer selvfølgelig på overbelastning 

Dengang, så jeg det som en personlig falliterklæring - det var mit første job! Kunne jeg ikke klare mosten? I dag ved jeg, at det der skete var en sund menneskehjernes naturlige reaktion på en vedvarende overbelastning. Hvis krop og psyke udsættes for store belastninger i længere tid begynder hjernen nemlig at scanne efter farer og er den først tunet ind på den kurs, er det skruen uden ende!

Vi har et alarmberedskab, der er til for at beskytte os og hurra for det! Lige der skal vi vide, at vi ikke nødvendigvis er tøsedrenge og i stedet tage os selv meget alvorligt. Vi skal vide, at vi ikke er alene og at der findes teknikker til at genfinde fodfæstet. Vi kan lære at stoppe vores tankemylder og få kontrol over vores situation på en måde, så vi igen kan tage føringen i vores eget liv, sætte grænser og tage de beslutninger, der er nødvendige for at sikre vores trivsel både arbejdsmæssigt og privat.

Hvordan slutter vi fred med vores indre kritiker?

Men hvad kan vi så gøre for at få bugt med vores indre kritiker, der har det med at stikke sit grimme hoved frem, når vi presser os selv for hårdt?

Lad mig give et eksempel:

Forestil dig et tog der kommer rullende ind på en perron.

Bestemmer du selv hvor toget kører hen?

Nej. Men du bestemmer selv, om du vil tage med toget og på hvilken station du vil stå af!

Sådan kan du også lære at forholde dig til din egen tankevirksomhed. Vi bestemmer ikke selv, hvilke tanker der kommer, men vi kan øve os i at tage stilling til, hvilke tanker vi vælger at gå med og hvilke tanker vi lader fare eller parkerer. Det kræver vedholdende træning og øvelse. Ligesom muskler i kroppen ikke vokser af sig selv, skal en hjerne der er fuld af negative tanker også trænes i at etablere et mere konstruktivt tankemønster. Det kan næsten alle mennesker lære. Så måske vi skulle blive bedre til at erkende, at mental træning er ligeså vigtig, som vi for længst har accepteret at fysisk træning er.

public.jpeg

Åndedrættet er vores vigtiste redskab til stresshåndtering

Åndedrættet følger os trofast gennem livet. Det bliver let når vi er glade, hektisk når vi er pressede og tungt når vi er triste. Prompte reagerer åndedrættet på vores sindstilstand som et finmekanisk ur og sladrer om, hvordan vi går og har det.

Man skulle tro, at en sund vejrtrækning kom så naturligt til os, at vi slet ikke behøvede at tænke over det. Ofte bruger vi dog langt fra åndedrættet optimalt. Faktisk er det op imod hver tredje voksne dansker, der trækker vejret forkert. Det betyder, at vi ikke får iltet vores blod ordentligt og skabt næring til de millionvis af celler, som kroppen består af. I et samfund hvor hjulene generelt ruller lidt for stærkt, går alt for mange rundt med en kropslig ophobning af symptomer på mental overbelastning og et af de første tegn er ofte en overfladisk vejrtrækning. Det er også det man kalder en høj-costal vejrtrækning, som er kendetegnet ved primært at finde sted i den øverste del af brystet og ikke nede mod bughulen, hvor åndedrætsmusklen diaphragma sidder.

Hvad sker der, når vi trækker vejret forkert?

En overfladisk vejrtrækning kan komme til udtryk ved at vi trækker vejret lidt for hektisk, men det kan modsat også være, at vi uden at tænke over det går og holder vejret i kortere perioder. I begge tilfælde har vi et åndedrætsmønster der gør, at vores åndedrætsmuskel ikke bliver brugt optimalt og hvad sker der med en muskel, der ikke bliver brugt? Den bliver slap! Det har den konsekvens, at vores evne til at optage energi og ilt bliver dårligere, selvom vi egentlig er sunde og raske.

Når åndedrættet omgående reagerer på vores sindstilstande, er det altså ikke altid vi lytter til, hvad det har at sige. Først efter længere tid begynder vi måske at undre os over et lavt energiniveau, hovedpine, en svær fordøjelse, dårlig søvn eller uforklarlige smerter forskellige steder i kroppen. Vi tager for givet at hjertet pumper trofast derudaf og tænker ikke på åndedrættet, som den motor der holder os i gang. Den fysiske træning af kroppen, ved vi er afgørende for et godt helbred, men hvor ofte taler vi om fordelene ved at træne en god og sund vejrtrækning?

Hvad får du ud af at træne og lytte til dit åndedræt?

I alle de sammenhænge hvor mennesker skal yde en ekstrem præstation kommer åndedrættet til at spille en rolle. Fodboldspilleren tager bevidst en dyb indånding, før han sender bolden afsted mod målet i en straffesparkskonkurrence og kvinden der har veer bruger ofte åndedrættet bevidst til at kontrollere graden af smerte. Den opmærksomhed på åndedrættet ved ekstrem præstation kan vi med kæmpe fordel bringe ind i hverdagen, som et af de bedste redskaber til stresshåndtering.

Prøv at tage en dyb indånding og ånd langsomt ud – kan du mærke forskellen? Prøv så at fortsæt den dybe vejrtrækning i et par minutter og du vil med det samme opleve en markant forskel. Puls og blodtryk falder og du aktiverer instinktivt det parasympatiske nervesystem, som er med til at genopbygge kroppens ressourcer og gøre dig rolig og afspændt.

Ved at lytte til åndedrættet og det vores åndedrætsrytme fortæller kan vi skabe balance mellem tanker, følelser krop og hjerne og det er netop den balance som forstyrres, når vi er overanstrengte. Ved at skabe en bevidsthed om dit åndedræt finder du ind til dine vejrtrækningstilstande og lærer at mærke, hvordan åndedrættet bliver hektisk og forkrampet i en stresset krop. Du oplever den lettelse og ændring et kontrolleret åndedræt kan skabe, fordi det ganske hurtigt er medvirkende til at reducere mængden af stresshormoner i kroppen. Når du er blevet bevidst om hvordan følelsesmæssige tilstande påvirker dit åndedræt, kan du for alvor begynde at bruge åndedrættet som en nøgle til stresshåndtering, fordi du nu kan arbejde aktivt og målrettet med at reducere den uro og ubehag du mærker.

Det kan tage tid at ændre en vane- at ændre det som kroppen gør cirka 20.000 gange om dagen, men det kan sagtens lade sig gøre ved en indsats. Åndedrættet er et af de bedste og nemmeste redskaber til at ændre en tilstand af anspændthed, nervøsitet, angst eller stress, så lad os komme i gang med at bruge det aktiv! Når du har indøvet det gode åndedræt har du til gengæld et fantastisk redskab til at imødekomme mange af tilværelsens udfordringer: Når du bliver nervøs eller har en oplevelse af præstationsangst, når du oplever tænkemylder eller lavt selvværd, når du er udmattet eller bare har brug for at komme helskindet igennem en ulvetime derhjemme. Træk vejret - det virker med det samme, så enkelt er det!

Marie-Yoga010.jpg